NU KOMMER JEG OG SPISER DIG

Fandenivolsk og lige begyndt. Umættelig og uden filter. Jeg skriver sætninger, der får mig til at vride, tegner sprogbårne billeder, der længe har været fortrængt. Jeg hører musik, der gør fysisk ondt. Husker.

Jeg tænker på mine brødre, når jeg skriver. Skriver for dem. Jeg tænker på Michael. Mest af alt tænker jeg ikke. Ordene får lov at vokse frem som en utæmmet have.

70-80.000 af slagsen, der tilsammen udgør den elefant, jeg skal spise.

ENGLISH
Picture from 2010, when I started out blogging. Much has happened between then and now.