FARVEL MITUDTRYK.DK

Det har været længe under opsejling, men desto mere tid, der går, desto tydeligere kan jeg mærke, at beslutningen er helt rigtig. Det er blevet tid til at lukke og slukke Mitudtryk.dk efter fire gode år sammen.

Ordene står næsten i kø, lige nu. Tromler over hinanden, snubler og kan ikke finde vej. Men jeg prøver:

Jeg har elsket at være her. At skrive hver dag, i fri form. Det, at jonglere med sætninger (nogle mere vellykkede end andre) har givet mig så meget skrivelyst, -glæde og -mod.

Det er sjovt, for da bloggen startede, plejede jeg frydefyldt at sige: “Jeg er ligeglad, hvad jeg skriver om, bare jeg må skrive med mine egne ord! Så kan det være om en vandhane, en knappelukning,.. jeg er ligeglad!” Men med tiden, må jeg indrømme, at det ikke længere er tilfældet.

Jeg har brug for at koncentere min energi og ord om noget.. farligere. Dybere. Historier, ikke anekdoter.

Trække gardinerne for, koble ud og finde ind.

Lægge endnu mere hjerte bag mit udtryk. Større vægt bag ordene. Risikere mere. Indtil historierne er klar til at søge ud i verdenen igen, i forstærket form. Giver det mening?

Derfor virker det også frygteligt utaknemmeligt at takke af, nu, når I gav mig modet dertil. Alligevel kan jeg mærke, at det er blevet tid.

Men tak. Virkelig. Især jer, der har kommenteret herinde. Tak for mange smil, den gode tone og utrættelige opbakning. Mere end nogen andre, har I givet mig troen på, at vingerne kan bære, bare jeg øver mig nok. Det er dialogen med jer, jeg vil savne mest. Ingen tvivl.

Og hvad så nu?  Tja. Jeg glæder mig ihvertfald til at bruge barslen på at skrive (mere) i notesbøger og lade computeren være slukket. Koble ud og finde ind.

Måske ses vi igen, et andet sted. Det håber jeg sådan.

ENGLISH

I’ve decided to shut down Mitudtryk.dk and persue other endeavours. Just wanted to take the time to thank each and every one of you for dropping by, once in a while. It’s been such a pleasure blogging about silly, pretty, little things. THANK YOU.